Fællesskab som fundament for trivsel i boligforeningen - Boligforeningernes Dag

Fællesskab som fundament for trivsel i boligforeningen

Relationer i nærsamfundet har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Sådan fortæller Karen Lumholt, der gennem sit oplæg til Boligforeningernes Dag sætter fokus på fællesskabets store betydning for livet i en boligforening.

 

På Boligforeningernes Dag kan du opleve Karen Lumholt, der med mange års erfaring som journalist, rådgiver og facilitator sætter fokus på fællesskabets afgørende betydning for livet i en boligforening i sit oplæg Vejen (tilbage) til mere fællesskab og naboskab. Hendes særlige interesse for fællesskabets betydning har ført til udgivelsen af flere antologier gennem Selskabet for Fremtidsforskning, hvor hun har undersøgt, hvordan fællesskaber kan styrke trivsel og sundhed.

 

Hverdagsfællesskaber skaber trivsel

Karen Lumholt understreger, hvordan små hverdagsinteraktioner kan have stor værdi: “Selvom det kan virke banalt, kan selv et hurtigt ‘hej’ skabe en følelse af samhørighed, som bidrager til tryghed og livskvalitet,” fortæller hun og forklarer, at netop de fællesskaber, der opstår der, hvor vi bor, adskiller sig fra andre relationer. Det særlige ved fællesskaber i boligforeninger er ifølge Karen, at de ofte ikke er selvvalgte. “Netop det, at man ikke er valgt til eller fra, gør det muligt at finde en anden form for inklusion og accept – en følelse af at høre til, simpelthen fordi man bor der,” uddyber hun.

 

Erfaring fra egen boligforening

Karen Lumholt trækker ikke kun på professionel erfaring, når hun taler om fællesskab i boligforeninger. Som beboer i Valby og Omegns Byggeforening har hun oplevet, hvordan fællesskabet kan være en stærk drivkraft. Den over 125 år gamle boligforening har fra begyndelsen haft fællesskabet som en grundsten – med alt fra butikker og festlokale til et plejehjem.

“Når nogen har noget, de ikke længere bruger – en cykel, et skab eller en dør – spørger de først i foreningen, om andre kan bruge det. Det er sjældent, der går penge imellem os,” fortæller hun og forklarer, hvordan initiativer som bytte- og giveøkonomi kan styrke relationer mellem beboerne.

 

Tag del i dialogen

I tråd med messens tema, Den sociale boligforening, vil Karen Lumholt i sit oplæg Vejen (tilbage) til mere fællesskab og naboskab pege på konkrete faktorer, der kan opbygge et velfungerende fællesskab. Hun ser frem til at gå i dialog med deltagerne efter oplægget, for som hun siger: “Det er i samtalen, at de mest spændende ting opstår.” Hør Karen Lumholt på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag og vær med til at udforske, hvordan vi kan styrke både fællesskab og naboskab i boligforeninger.

Relaterede artikler

Hold dig opdateret med de seneste nyheder om Boligforeningernes Dag, og få indblik i spændende oplæg, udstillere og aktiviteter, I kan se frem til på messen.

København

Konflikter i boligforeningen? Få værktøjer til den gode samtale

I en boligforening bor mange mennesker tæt sammen, og selv i de bedste fællesskaber vil der opstå uenigheder. Måske handler det om støj, brugen af ...
København

Tag din bestyrelse med under armen til Boligforeningernes Dag!

Boligforeningernes Dag 2025 nærmer sig, og det er tid til at planlægge din deltagelse! Vi opfordrer ikke kun dig, men hele din bestyrelse til at ...
København

Tag familien med og bliv inspireret til foreningens udeområder!

Boligforeningernes Dag byder på masser af viden, inspiration og gode samtaler om boligforeningers fremtid. Men messen er også en oplagt mulighed for at opleve og ...
København

Vi slutter dagen af med Gårdfest – musik, fællesskab og gratis fadøl

Efter en dag fyldt med inspiration, oplæg og netværk inviterer vi alle besøgende og udstillere til at runde Boligforeningernes Dag af med en hyggelig gårdfest ...
København

Få et gratis eksemplar af Håndbogen på Boligforeningernes Dag

Kom forbi Min Boligforenings stand på Boligforeningernes Dag og få dit eget gratis eksemplar af Håndbogen. Sidste år var efterspørgslen enorm, og derfor har vi ...