På Boligforeningernes Dag 2025 får vi endnu en gang glæden af to erfarne profiler: Anne Glad og Kristine Virén. Sammen vil de byde velkommen og guide de besøgende gennem en dag fyldt med inspiration, viden og netværk i boligforeningernes tegn.
Et stærkt makkerpar med værdifuld erfaring
Anne Glad, som mange kender fra Kender Du Typen?, er en erfaren forbrugsekspert, der har øje for de små detaljer i vores hverdag og ser, hvordan vores livsstil påvirker både fællesskab og bæredygtighed. Kristine Virén, med sin baggrund som arkitekt og sit mangeårige arbejde i Videncentret Bolius, har en særlig forståelse af, hvordan boligforeninger kan skabe gode rammer for både trivsel og samarbejde. Med deres forskellige baggrunde bringer de to en unik kombination af indsigt og erfaring, når de som konferencierer byder de besøgende velkommen og giver deres perspektiver på messens tema, Den sociale boligforening.
Vi ser frem til en inspirerende og energifyldt start på Boligforeningernes Dag, når Anne Glad og Kristine Virén åbner programmet og sætter stemningen for dagen!