MMAKE A/S - Boligforeningernes Dag

MMAKE A/S

Klimaskærm | Rådgivende ingeniør | Teknisk rådgivning | Vedligeholdelsesplan | VVS
FIND OS VED STAND 17C 

MMAKE A/S rådgiver om renovering og vedligeholdelse af boligforeninger i hovedstaden.

MMAKE A/S er rådgivende ingeniører og bygningskonstruktører, specialiseret i byggeteknisk rådgivning til ejerforeninger, andelsboligforeninger og almene boligforeninger i København, Frederiksberg og resten af Storkøbenhavn. Vi arbejder primært med renovering af ældre og beboede ejendomme, hvor tekniske løsninger skal fungere i en hverdag med beboere, drift og stramme økonomiske rammer.

Siden 2016 har vi gennemført mere end 1.500 byggetekniske opgaver for boligforeninger i hovedstadsområdet. Det giver et solidt kendskab til de klassiske københavner-ejendomme, deres konstruktioner og de typiske skader og svagheder, der opstår, når vedligeholdelsen bliver udskudt.

Vores kerneydelse er byggeteknisk rådgivning ved mellemstore og større renoveringsprojekter. Vi hjælper bestyrelse og administrator med teknisk vurdering, vedligeholdelsesplaner, projektforslag, projektering, udbud, kontrakter, byggeledelse og tilsyn, så projekterne gennemføres fagligt korrekt, med styr på tid og økonomi – og med et resultat, der kan forklares på generalforsamlingen.

Typiske projekttyper vi hjælper boligforeninger med:

  • Tag, kviste og tagterrasser
  • Facader, altaner og øvrig klimaskærm
  • Vinduer og døre
  • Kloak, dræn, fugtsikring og skybrudssikring
  • Fællesarealer, trapper og udearealer
  • VVS-installationer – vand, varme og afløb (Stigstrenge og faldstammer)
  • Ventilation
  • Asbestrenovering
  • Brandrådgivning og konstruktionsprojekte

Som uvildig byggeteknisk rådgiver og byggerådgiver arbejder vi primært for boligforeninger og deres bestyrelse som primære kontakt.

Vi sørger for, at løsningerne er teknisk holdbare, at udbudsmaterialet er præcist, at entreprenørerne byder på samme grundlag, og at arbejdet på pladsen bliver kontrolleret systematisk – så I undgår byggesjusk, unødige ekstraarbejder og lange konflikter. Du kan læse mere om os på www.mmake.dk

Mød os på stand 17C på Boligforeningernes Dag, hvis I vil have en konkret snak om jeres ejendoms tilstand, vedligeholdelsesplan eller næste renoveringsprojekt i hovedstadsområdet.

Kontakt virksomheden

Udfyld formularen