Anne Glad er konferencier til Boligforeningernes Dag 2026 i Aarhus

Åbningstale

På Boligforeningernes Dag 2026 får vi endnu en gang glæden af Anne Glad, som byder velkommen og guider de besøgende gennem en dag fyldt med inspiration, viden og netværk i boligforeningernes tegn.

Mange kender Anne Glad fra Kender Du Typen?, hvor hendes skarpe blik for vores hverdag og livsstil er i centrum. Som erfaren forbrugsekspert interesserer hun sig for de små detaljer i måden, vi lever på – og for, hvordan vores livsstil hænger sammen med både fællesskab og bæredygtighed.

I år er temaet for Boligforeningernes Dag “engagement” – og her spiller fællesskabet en vigtig rolle. Anne Glad tager os med på en tur gennem bolighistorien med tre nedslag i vores fællesskaber og giver sit bud på opskriften på mere livskvalitet i boligområdet.