Vinduer udviklet i stiv kuling fra vest
Danmarks største vinduesfabrik – beliggende i Thy ”Cold Hawaii”
Idealcombi A/S er en familieejet dansk vinduesproducent, der udvikler, fremstiller og sælger vinduer og døre i træ/aluminium. Virksomheden blev grundlagt af de to brødre Henning og Bent Søgaard i forældrenes lade i Ørum, Thy i 1973.
Hos Idealcombi har vi lige siden begyndelsen lagt al vores thyboske stædighed i at udvikle vinduet. I at forbedre holdbarhed, isolering, vedligeholdelse og design gennem nye materialer, nye konstruktioner og nye produktionsmetoder.
Idealcombi er kendt som pionererne inden for branchen, der lancerede den banebrydende nyhed idealcore™ som løser de 4 basale udfordringer i jagten på ”det ideelle vindue”.
Vi tilbyder i dag Danmarks mest innovative produktprogram med 6 produktserier inden for vinduer og døre.
Virksomheden har siden, det første vindue blev fremstillet i 1973, haft domicil i Hurup i Thy, og hovedsædet rummer i dag 100.000 m² til produktion og administration.