Aarhus vokser – er boligforeningerne klar til fremtiden? - Boligforeningernes Dag

Aarhus vokser – er boligforeningerne klar til fremtiden?

Aarhus vokser, nye byområder skyder op, og flere mennesker skal finde deres hjem inden for og omkring byen. Men hvilke boliger bliver der brug for i fremtiden? Hvordan kommer befolkningens behov til at ændre sig – og hvilken rolle får boligforeningerne i udviklingen?

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, ph.d., stiller skarpt på de forandringer, der kommer til at præge Aarhus i de kommende år. Med afsæt i blandt andet befolkningsudvikling, bosætning og boligbehov ser han på, hvordan en voksende by skaber både nye udfordringer og nye muligheder.

For udviklingen handler ikke kun om at bygge flere boliger. Den rejser også spørgsmål om, hvem der skal bo i byen, hvilke boligformer der bliver efterspurgt, og hvordan boligforeningerne selv kan udvikle sig i takt med nye behov og måder at leve på.

Glæd dig til et oplæg, der løfter blikket fra den daglige drift og giver nye perspektiver på fremtidens by, boliger og boligforeninger.