På Boligforeningernes Dag skal der ikke kun lyttes, spørges og snakkes – der skal også være plads til at prøve noget selv. Derfor kan I i år lægge vejen forbi messens Aktivitetszone, hvor O-Robotics inviterer jer helt tæt på robotteknologien.
Her bliver der mulighed for selv at tage styringen og prøve kræfter med robotterne i en lille udfordring, hvor både præcision og godt håndelag kan komme i spil.
Hvem i bestyrelsen har bedst styr på robotten?
Tag en kollega fra bestyrelsen under armen, udfordr hinanden og se, hvem der klarer sig bedst. Aktivitetszonen bliver et sted, hvor I kan tage en lille pause fra dagens oplæg og faglige snakke og samtidig opleve teknologien på en anderledes og praktisk måde.
O-Robotics arbejder med robotteknologi til ejendomme og viser på messen, hvordan robotter kan løse opgaver, som ellers kræver tid og hænder.
I Aktivitetszonen får teknologien dog en lidt anden drejning. Her handler det først og fremmest om at være med, prøve selv og måske sikre sig håneretten i bestyrelsen.
Kig forbi Aktivitetszonen på Boligforeningernes Dag i Aarhus den 24. oktober – og se, om du kan styre robotten gennem udfordringen.




