Jacob Riising holder oplæg til Boligforeningernes Dag i Aarhus! - Boligforeningernes Dag

Jacob Riising holder oplæg til Boligforeningernes Dag i Aarhus!

Hvad har kreativ tænkning med bestyrelsesarbejde i en boligforening at gøre? En hel del, hvis du spørger Jacob Riising. Den 24. oktober indtager han Hovedscenen på Boligforeningernes Dag i Aarhus med et underholdende og inspirerende oplæg om kreativitet og engagement.

Hvordan får vi nye idéer på bordet? Hvordan udfordrer vi ”sådan plejer vi”? Og hvordan skaber vi plads til, at flere byder ind og tager del i fællesskabet?

Det er nogle af de perspektiver, Jacob Riising tager med sig, når han gæster Boligforeningernes Dag.

Gennem mere end 30 år i underholdningsbranchen har han arbejdet med kreativitet og idéudvikling. På Hovedscenen omsætter han sine erfaringer til syv konkrete ingredienser, der kan hjælpe os med at se udfordringer fra nye vinkler og tænke anderledes om de løsninger, vi vælger.

For kreativitet handler ifølge Jacob Riising ikke om at kunne tegne, spille musik eller arbejde i en kreativ branche. Det handler om at kunne se et problem på en ny måde – og finde en anden vej til løsningen.

Fra tv-verdenen til bestyrelseslokalet

Og boligforeningernes virkelighed er faktisk ikke helt fremmed for Jacob Riising. Han er for nylig selv blevet en del af en boligforeningsbestyrelse og har dermed fået det frivillige bestyrelsesarbejde tættere ind på livet.

På Boligforeningernes Dag kobler han kreativ tænkning til årets tema, Den engagerede boligforening, og sætter fokus på, hvordan nye idéer og andre måder at tænke på kan være med til at få flere mennesker og perspektiver i spil.

Glæd jer til et energifyldt oplæg med humor, nye perspektiver og konkrete værktøjer, I kan tage med hjem til jeres egen bestyrelse.

Relaterede artikler

Hold dig opdateret med de seneste nyheder om Boligforeningernes Dag, og få indblik i spændende oplæg, udstillere og aktiviteter, I kan se frem til på messen.

Aarhus

Hvad får man ud af Boligforeningernes Dag? Det fortæller tidligere besøgende

Hvad får man egentlig med hjem fra Boligforeningernes Dag? Vi har spurgt tidligere besøgende, og deres svar peger på alt fra ny viden og konkrete ...
Aarhus

Fra idé til ladestandere: Claus Weber deler erfaringer fra sin boligforening

Hvordan går man fra en god idé til et færdigt projekt i boligforeningen? Og hvad gør man, når planerne ikke helt går som forventet? Det ...
Aarhus

Prøv kræfter med robotteknologi i messens Aktivitetszone

På Boligforeningernes Dag skal der ikke kun lyttes, spørges og snakkes – der skal også være plads til at prøve noget selv. Derfor kan I ...
Aarhus

Årets e-Magasin er ude – tag forskud på Boligforeningernes Dag

Er du nysgerrig på, hvad der venter på Boligforeningernes Dag i Aarhus den 24. oktober? Så kan du allerede nu tage hul på dagen. Årets ...
Netvørkslounge til Boligforeningernes Dag i Aarhus
Aarhus

Programmet for Netværksloungen er klar – her er der plads til jeres erfaringer

På Boligforeningernes Dag kommer inspirationen ikke kun fra oplægsholderne på Hovedscenen. I Netværksloungen kan I møde andre bestyrelsesmedlemmer, dele erfaringer og blive klogere på nogle ...