Programmet for Netværksloungen er klar

Programmet for Netværksloungen er klar – her er der plads til jeres erfaringer

På Boligforeningernes Dag kommer inspirationen ikke kun fra oplægsholderne på Hovedscenen. I Netværksloungen kan I møde andre bestyrelsesmedlemmer, dele erfaringer og blive klogere på nogle af de udfordringer, der går igen i bestyrelseslokalerne. Nu er programmet for årets fire netværkssessioner klar.

Hvordan prioriterer andre bestyrelser, når økonomien ikke rækker til alle projekterne? Hvordan undgår de, at bestyrelsesarbejdet vokser sig til et ekstra job? Og hvordan skaber de mere struktur i årets mange opgaver?

Nogle gange kommer den bedste inspiration fra andre, der sidder med præcis de samme spørgsmål.

Derfor kan I på Boligforeningernes Dag besøge Netværksloungen, hvor der gennem hele dagen er plads til at møde andre boligforeninger og udveksle erfaringer, gode råd og idéer.

Fire emner fra bestyrelsens hverdag

Fire gange i løbet af dagen inviterer vi til en faciliteret netværkssession med et konkret emne fra bestyrelsesarbejdet. En facilitator hjælper samtalen i gang, men det er deltagernes egne erfaringer, spørgsmål og perspektiver, der er i centrum.

I år kan I deltage i:

Kl. 11.00–11.30 – Bestyrelsesansvar: Hvad har jeg egentlig sagt ja til?

Kl. 12.00–12.30 – Prioritering: Når økonomien ikke rækker til ønskelisten

Kl. 13.30–14.00 – Årshjulet: Fra brandslukning til planlagt bestyrelsesarbejde

Kl. 14.15–14.45 – Balance: Når bestyrelsesarbejdet bliver et ekstra job

Emnerne spænder fra ansvar og økonomiske prioriteringer til planlægning og balancen mellem det frivillige bestyrelsesarbejde og resten af hverdagen.

Måske har en anden bestyrelse allerede prøvet det

En af idéerne bag Netværksloungen er enkel: I behøver ikke altid finde alle svarene selv.

Andre bestyrelser kan have stået med en udfordring, der minder om jeres. Måske har de fundet en god måde at strukturere bestyrelsesarbejdet på, været igennem en svær prioritering eller gjort sig erfaringer, som I kan bruge hjemme i jeres egen forening.

Og netværk går begge veje. De erfaringer, I selv har gjort jer, kan være lige præcis den inspiration, en anden bestyrelse mangler.

Kig forbi i løbet af dagen

Netværksloungen er åben fra kl. 9.00–16.00, så I kan kigge forbi og tage en snak med andre bestyrelsesmedlemmer, også når der ikke er en faciliteret session.

Det kræver ingen tilmelding at deltage i de fire netværkssessioner. Der er først-til-mølle, så kom gerne i god tid, hvis der er et emne, I særligt gerne vil være med til at diskutere.

Netværksloungen præsenteres i samarbejde med DEAS.

Relaterede artikler

Hold dig opdateret med de seneste nyheder om Boligforeningernes Dag, og få indblik i spændende oplæg, udstillere og aktiviteter, I kan se frem til på messen.

Aarhus

Årets e-Magasin er ude – tag forskud på Boligforeningernes Dag

Er du nysgerrig på, hvad der venter på Boligforeningernes Dag i Aarhus den 24. oktober? Så kan du allerede nu tage hul på dagen. Årets ...
Netvørkslounge til Boligforeningernes Dag i Aarhus
Aarhus

Programmet for Netværksloungen er klar – her er der plads til jeres erfaringer

På Boligforeningernes Dag kommer inspirationen ikke kun fra oplægsholderne på Hovedscenen. I Netværksloungen kan I møde andre bestyrelsesmedlemmer, dele erfaringer og blive klogere på nogle ...
Jacob Riising holder oplæg til Boligforeningernes Dag 2026 i Aarhus
Aarhus

Jacob Riising holder oplæg til Boligforeningernes Dag i Aarhus!

Hvad har kreativ tænkning med bestyrelsesarbejde i en boligforening at gøre? En hel del, hvis du spørger Jacob Riising. Den 24. oktober indtager han Hovedscenen ...
Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på Boligforeningernes Dag i Aarhus
Aarhus

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kommer til Boligforeningernes Dag

Hvordan kommer Aarhus til at udvikle sig i de kommende år – og hvad betyder udviklingen for byens boliger og boligforeninger? Det stiller fremtidsforsker Jesper ...
Tag bestyrelsen med til Boligforeningernes Dag 2026 i Aarhus
Aarhus

Tag din bestyrelse med under armen til Boligforeningernes Dag!

Det er aldrig for tidligt at begynde at planlægge årets vigtigste dag for boligforeninger. Boligforeningernes Dag i Aarhus 2026 bliver afholdt lørdag den 24. oktober ...